5 HURTIGE SOFASNACKS TIL KAMPEN

Har du en sofa aftale med vennerne til den næste store kamp? Uanset hvordan kampen ender, kan du vinde stort på forplejning, hvis du liner disse lækre snacks op på sofabordet. Du kan lave dem på 15 minutter. Husk også at lægge Coca-Cola på køl.

 

1. Popcorn med kanel og cayennepeber

Gør det selv på 3 minutter: Læg en pose micro-popcorn i mikroovnen. Mens de popper, blander du 1 spsk. stødt kanel, 1 spsk. sukker og et nip cayennepeber. Når dine popcorn er færdige, hælder du dem i en stor skål og vender krydderiblandingen i, så den fordeler sig jævnt.  

 

2. Mini-skewers 

Pindemadder og små spyd har fået et comeback, og det bedste er, at du kan stikke en tandstikker igennem nærmest hvad som helst: cherrytomater og mozzarella, salami og ananas, melon og skinke, cheddar og cornichoner, jordbær og skumfiduser, slik i forskellige farver eller frugtstykker. 

 

3. Hummus og grøntsagsstænger

En lidt sundere snack til kampklare sportsfans: Kør en dåse kikærter i en foodprocessor eller blender med 1 fed hvidløg (i små tern), saften fra ½ citron, salt, peber, 4 spsk. vand og 1 spsk. tahin (hvis du kan få det) til en jævn masse, og servér med stave af bladselleri, gulerødder, peberfrugter samt saltede kartoffelchips. 

 

4. Nemme nachos med ost

En sofaklassiker. Fordel tortillachips i et fad eller på bagepapir. Drys med revet ost og grill i ovnen, til osten er smeltet. Spis dem, som de er, eller drys med tomatsalsa, snittede forårsløg, hakket koriander, creme fraiche og limebåde. 

 

5. Små croques

Der er ingen grund til at bruge dyrt brød her – toastbrød fra supermarkedet er fint. Lav en stabel sandwiches med ost og skinke. Varm en stor pande op over medium varme og tørsteg dine sandwiches på begge sider, til osten smelter. Skær skorpen af, og del hver sandwich i 4 stykker. Serveres rygende varme.