Sprøde pitasnacks med tre slags dip 

4 personer

4 pitabrød

 

Edamame dip:

 

200 g edamamebønner, afskallede

1 ½ dl yoghurt

1 fed hvidløg

1 stor håndfuld frisk koriander

salt og peber

 

Haidary – tyrkisk fetadip

 

2 bagte røde peberfrugter, uden skal

200 g feta

1 fed hvidløg

½ citron, saften heraf

1 tsk. sød paprika

1 tsk. oregano

¼ tsk. røget paprika

salt og peber

 

Spicy mango dip:

1 moden mango

1 lime, fint revet skal heraf

3 spsk. mayonnaise

2 tsk. sriacha

1 tsk. æblecidereddike

salt

 

Fremgangsmåde:

Kom alle ingredienser til hver dip i en foodprocessor og blend dem jævne og cremede.

Smag dem til med salt og peber og kom dem i hver deres skål.

Tænd ovnen på 200 grader og kom bagepapir på 2 bageplader.

Del pitabrødene på langs og skær dem i små trekanter.

Fordel dem på bagepladerne og vend dem med olie og salt.

Sæt begge plader i ovnen og bag dem til pita chipsene er gyldne og sprøde.

Server de sprøde pitachips med de 3 forskellige dips.