Hjemmebagte oreo’s
25-30 stk
Kiksebund:
160 g mel
45 g kakao
1 tsk. natron
¼ tsk. salt
1 tsk. vanilje
200 g sukker
150 g blødt smør
1 æg
Smørcreme:
100 g smør
200 g flormelis
1 tsk. vaniljesukker
Fremgangsmåde:
Si mel, kakao, natron, salt, vanilje og sukker ned i en stor skål.
Pisk smør og æg heri.
Når dejen har samlet sig sættes den på køl i min. 30min.
Tænd ovnen på 180 grader varmluft og kom bagepapir på en bageplade.
Lav små kugler af 10 g dej, sæt dem på bagepladen og giv dem et lille tryk.
Bag kagerne i 8-10 min indtil de er let gyldne.
Lad dem køle helt af.
Lav smørcremen ved at piske smørret blødt 1 min.
Tilsæt herefter vanilje og flormelis lidt ad gangen indtil ønsket konsistens.
Tilsæt evt. mere hvis det er for flydende.
Saml kagerne ved at sætte 2 bunde samt en god klat smørcreme imellem.