Fyldig måltidssalat med blåbær, avokado & mandler, 2 – 4 personer

 

Salat

2 dl perlespelt

½ spidskål, 200 g

2 modne avokadoer

150 g blåbær

75 g mandler, ristede

 

Dressing

4 spsk olivenolie

2 spsk æblecidereddike

1 spsk sennep

Salt og peber

 

Skyl speltkernerne grundigt og kog dem i letsaltet vand i ca. 10 minutter til de er møre, men gerne så de stadig har en smule bid. Hæld den færdigkogte spelt i en sigte og lad den køle og dryppe af. Snit spidskålen helt fint – brug evt. et mandolinjern.

 

Pisk ingredienserne til dressingen sammen og vend den godt rundt i den lune spelt. Vend kålen rundt i blandingen. Skær avokadoerne ud i små tern og vend dem forsigtigt i salaten sammen med blåbær og hele, ristede mandler. Servér salaten med det samme, så mandlerne forbliver sprøde.

Velbekomme!