Græskarsuppe med æbler og sprød topping

 

 

4 personer

Ingredienser

1 Hokkaido græskar

1 løg, grofthakket

2 gulerødder

1 tsk. ingefær, fintrevet

2 fed hvidløg

0,8 L grøntsagsbouillon

2 dl fløde

1 æble, grofthakket

1/2 tsk. spidskommen

1 spsk. karry

1 citron

Salt og friskkværnet peber

1 spsk. olivenolie

Tilbehør

Creme fraiche

Æbletern

Friske krydderurter

Ristede græskarkerner

Fremgangsmåde

Frigør græskarret for skræl og kerner og skræl gulerødder. Skær græskar og gulerødder i grove tern.

Opvarm olie i en gryde og sautér løg og hvidløg med krydderierne i et par minutter. Tilsæt græskar, æbletern og gulerødder.

Hæld grøntsagsbouillon over og lad det koge i ca. 10-15 minutter til græskarret et mørt. Tilsæt fløde og blend med en stavblender til en ensartet og cremet suppe. Tilsæt evt. mere væske, hvis det er for tykt i konsistens.

Smag til med salt, peber og citronsaft.

Servér suppen med creme fraiche, ekstra æbletern, ristede græskarkerner og friske krydderurter.