10 OVERLEVELSESTIPS TIL FESTIVALEN

Musikfestivaler handler ikke kun om solcreme og pailletter – du har brug for masser af energi for at være på toppen alle dage. Hold dig frisk, og få mere ud af festivaldagene med disse gennemtestede overlevelsestips for festivaldeltagere. 

 

 

1. Pak smart

Denimshorts og dansesko står måske højt på din liste, men erfarne festivalgængere pakker det praktiske først: Toiletpapir, vådservietter, solcreme, en pløkhammer, pandelampe og det vigtigste af alt gaffatape. 

 

2. Slå lejr i en cirkel 

Kom i god tid, og slå jeres telte op i en cirkel. På den måde kan I stadig hænge ud og hygge jer, selvom det regner, og få mest ud af ”nedetiden”.

 

3. Komfort i højsædet

På festivaler skal man gå, stå, danse og hoppe meget, så sørg for at pakke en foldestol til at slappe af i, når du kommer tilbage til lejren. Dine ben vil takke dig.  

 

4. Husk køleboksen

forfriskninger skal stå øverst på listen. Der er ikke noget, der giver ny energi som en iskold Coca-Cola, så sørg for at have en køleboks i lejren.  

 

5. Hils på dine naboer

Ikke bare fordi de så vil holde øje med dit telt, når du er ude at danse; de bedste festivaloplevelser handler altid mere om ”hvem” end om ”hvad”. Inviter naboerne over til en drink den første aften (med is!).  

 

6. Frugt skal der til

Forbered en festival venlig frugtservering hjemmefra til din køleboks. Vandmelon eller appelsiner giver et boost af C-vitamin på andendagen. Husk vådservietter. 

 

7. Hold festen kørende

At brænde ud allerede første dag er en klassisk begynderfejl for nye festivalfans. Sørg for, at du kan stå distancen ved at holde væskebalancen oppe, spise regelmæssigt og få en god nats søvn den første aften. 

 

8. Dans vildt, snack fornuftigt 

Sørg for at få energi fra det rigtige, så kan du danse længere end nogen af de andre: Et par poser mandler eller cashewnødder i festivaltasken tager den værste træthed i løbet af dagen.

 

9. Sov godt

Opgrader overnatningsfaciliteterne (og her mener vi ikke, at du skal checke ind på et hotel): Skift det traditionelle liggeunderlag ud med en luftmadras og husk tilbehør som en skumpude, en ordentlig sovepose, en øjenmaske  og ørepropper. 

 

10. Slap af!

At løbe fra scene til scene er anstrengende. Spar på energien: Hold jer til ét sted, og se, hvad der kommer jeres vej.